Sådan indretter du et smukt og unikt soveværelse

Sådan indretter du et smukt og unikt soveværelse

november 26, 2020 Sponsoreret 0

Dette indhold er sponsoreret

Soveværelset er et af hjemmets vigtigste rum, for det er her vi tilbringer det meste af vores tid. Ja faktisk tilbringer mennesket i gennemsnit omkring en tredjedel af sit liv sovende – så det er utrolig vigtigt, at man har et soveværelse, som er smukt og unikt, men ikke mindst også funktionelt, og som man nyder at være i. Derfor giver vi dig i denne artikel vores tre bedste råd til hvordan du nemt kan indrette et smukt og unikt soveværelse, som passer perfekt til din personlighed og ikke mindst dit søvnmønster.

Sengen er et vigtigt og bærende element

For at et soveværelse er funktionelt er det vigtigt, at man har en god seng at sove i. Men for at soveværelset samtidigt bliver unikt – og ikke blot ligner en side taget ud af et indretningskatalog – kan man være nødt til at tage alternative midler i brug, når det kommer til at købe sin seng. Her kunne man for eksempel vælge at købe sit sengestel brugt på et marked, Den Blå Avis eller gennem en af de mange auktioner på www.campenauktioner.dk.

Mulighederne er mange, hvis man ønsker sig en seng, som ingen andre har – og når det kommer til madrasserne, er der uendeligt mange muligheder for at finde en, der passer perfekt til din krop og dine behov.

Gør væggene unikke med farver og former

Væggene er en oplagt måde at sætte et personligt præg på indretningen i dit unikke soveværelse. For hvis du selv kaster dig ud i at sætte lidt farver og former på væggene, kan du være helt sikker på, at det ikke kommer til at ligne noget, som nogen andre har. Du kan for eksempel give dig i kast med at male én af væggene i soveværelset i en særlig farve, mens de resterende vægge holdes hvide.

Det kan også være, at du kaster dig ud i at male én væg i flere forskellige farver, som passer godt sammen med eksempelvis dit sengetæppe og pyntepuderne, eller blot er nogle af dine absolutte yndlingsfarver. Ved at dekorere med forskellige former – i form af spejle, billeder, lamper og hylder – kan du skabe endnu mere spil og unikhed på væggene i dit soveværelse.

Stjernehimmel eller hyggelig hule?

Ønsker du at skabe endnu mere personlighed og unikhed i dit soveværelse, kan du gøre det ved at skabe en stemning af at være i en hyggelig hule eller måske endda skabe følelsen af, at man sover under den åbne stjernehimmel. For at komme så tæt på den ægte vare som muligt kan du gå hele vejen og lave et loftsvindue i soveværelset, så du helt bogstaveligt kan kigge på stjernerne inden du skal sove. Du kan også tage den knapt så drastiske metode i brug og anskaffe dig én af de smarte lamper, der kan give illusionen af en stjernehimmel i loftet på dit soveværelse.

Ønsker du derimod at skabe en mere hyggelig hule-stemning i dit soveværelse kan du gøre det i form af en stor, blød sengegavl eller måske endda en himmelseng med smukke gardiner, så du kan lukke helt af til din hule.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *